Dokumentarfilmen “I lyset af Revolutionen” følger 8 kvindelige kunstnere i Egyptens hovedstad Kairo, i de omvæltende år fra 2012 til 2015, hvor millitæret og Det Muslimske Broderskab kæmper om magten.

I LYSET AF REVOLUTIONEN – OM KVINDER OG KUNST I KAIRO

Soutk-1-Nadia-MounierDet arabiske forår rammer Egypten i 2011. Revolutionen forandrer alle – også de kvindelige kunstnere. Deres virkelighed bliver politisk og afspejler sig i deres kunst. Kvinderne bliver modige, synlige og opmuntrer publikum til at tage stilling. Empati, satire og rasende engagement er deres drivkraft. For dem er der kun en vej – fremad.

Filmen præsenterer 8 kvinder, billedkunstnere, musikere, en fotograf og en filminstruktør, der alle var med i revolutionens start. De dokumenterer og udtrykker erfaringerne i deres kunst, og kunsten bliver farlig.

Men kan euforien og den utrættelige tro på et bedre samfund fortsætte i de følgende fire års politiske omvæltninger? Og kan kunstnerne i dag under et strengt militærstyre fortsat ytre sig frit?

Instruktørernes kommentarer

Iben Haahr Andersen & Lone Falster om baggrunden for netop at skildre den egyptiske revolution set med en kvindelig kunstners øjne

Som så mange andre fulgte vi med stor interesse begivenhederne, da Det Arabiske Forår kom til Egypten 2011. Egypternes mod til at stå sammen og udtrykke sig frit, inspirerede os til at undersøge, hvordan det hele så ud fra kvindernes synsvinkel.

Vi valgte at opsøge kvinder blandt dem, der bedst udtrykker menneskers fælles erfaringer, nemlig kunstnerne.

Hvordan ville Egyptens forandringer vise sig i kunstneriske udtryk?
Det har været en stor inspiration at møde de kvindelige kunstnere på et tidspunkt, hvor deres verden blev politisk, deres bevidsthed skærpet og deres mod steg. Vi er blevet slået af deres åbenhjertede lyst til at delagtiggøre os i det.

Vi har mødt kvinderne i deres op-og-ned-ture gennem de seneste år. Vi mødte dem, da de oplevede en slags opvågning i forbindelse med revolutionen, i første omgang en eufori, der medførte et skærpet blik på omverdenen, og mod til at deltage i begivenhederne.

Soutk-3-Nadia-MounierVi så deres vrede under Det Muslimske Broderskabs ledelse, over den kvindeundertrykkende retorik, der fra de nye tv-kanaler bl.a. lod vide, at hvis ikke kvinderne ville voldtages, måtte de holde sig væk fra demonstrationerne.
Og da de var fælles om at juble, da militæret væltede Morsi i juli 2013, og igen, hvor de er eftertænksomme og indadvendte efter, at al-Sisi har sat sig tilrette i præsidentsædet.

Igen og igen har de forsikret os om, at de forandringer, der er sket med dem selv og med folk i Egypten ikke forsvinder, selvom styret er blevet hårdere og at man ikke opnår et retfærdigt og demokratisk samfund foreløbig.

”Måske bliver det ikke i min tid, men det bliver!” mener Huda Lutfi. Hun har skabt et værk, der forestiller et barnehoved, hvorfra der vokser en stor kaktus. Ordet kaktus er på egyptisk beslægtet med ordet tålmodighed og planten er symbol på det samme; selvom det tager lang tid at vokse, gør den det, den er stærk og tåler modstand.I lyset af revolutionen - Huda Lutfi - egyptisk kunstner

De medvirkende kvinder har givet os indblik i et moderne nutidens Kairo og de dobbelte kampe kvinderne ukueligt kæmper.

I Samaher el Qadys film bryder kvinderne et tabu ved at tale højt om de krænkelser, de har været udsat for. Det er for skamfuldt til, at det tidligere er sket.
Nadias Mouniers fotografier af hverdagens fattige folk, kvinder indespærret i huse eller i klædedragter bryder ligeledes med traditionen for, hvad der kunne vises på billeder før revolutionen.

Kvinderne i heavy metalbandet Massive Scar Era bryder med etiketten for, hvad der er passende kvindelig opførsel, når de tør vrænge og skrige ’grimme lyde’ ud i fuld offentlighed.

Billedkunstnernes til tider grænseoverskridende billeder af kvindelige kønsdele og sårbare soldater bryder absolut også tabuer. Sammen med de medvirkende kunstnere, vil vi fokusere på frihed, lighed, retten til at tale frit, til at færdes frit på gaden og bestemme over sit eget liv. Selvom filmen foregår i Egypten, er kvindernes kamp for værdighed genkendeligt for os alle.

Da vi startede optagelserne i 2012, vidste vi ikke, at filmen ville tage sig ud som et dokument over noget, der ligner en allerede overstået historisk periode. Men vi stoler på de medvirkende kvinders tro på at folks mentalitet er forandrede og det sidste ord ikke er sagt.

Vi håber, at filmen vil inspirere og opmuntre til at bekymre sig om den verden, vi alle deler.

I lyset af revolutionen - Nadia Mounier