Foredrag:
English Version

Danish Doc Production tilbyder filmforevisning og foredrag/undervisning indenfor emnet kvindehandel eller udsatte børn og forældre. Vi tager udgangspunkt i filmen "Når Månen er sort", "Natasha is not for sale" og film-serien "Seks år med Lissi og Michael".

I forbindelse med vores nye film "Kidney on Ice" tilbyder vi filmvisning og foredrag til alle interesserede.

Det kan enten være for faggrupper eller undervisningsinstitutioner, aftenskoler eller biblioteker.

Vi kan skræddersy et arrangement, så det passer til anledningen. Det kan evt. være som en tema-dag med flere filmforevisninger eller det kan være et arrangement på 2-3 timer. Omkring emnet kvindehandel kan vi tilbyde at vise både "Natasha is not for sale" og "Når Månen er sort" med power point og oplæg indimellem.

Filmvisningen kan også indgå som del af en konference eller seminar/workshop om emnet.

Vi kan også tilbyde undervisning/foredrag omkring det at lave dokumentarfilm. Anja Dalhoff har bl.a. undervist på Teknisk Skole og højskoler indenfor produktion af AV.

Honorar aftales individuelt i forhold til arrangementets omfang.