• KREDIT
• PRESSE

• Aarhus universitet
• Filmstriben
• Filmdir
• Dfi
• Unipress

I bogen Om Himmellegemernes omløb fra 1543 fremsætter den polske astronom Nikolaj Kopernikus idéen om ’den bevægede jord’: at solen - og ikke jorden - er universets centrum. En stærk kontroversiel påstand, som skal føre til et bittert opgør med kirken og få vidtrækkende konsekvenser for hele den måde, vi i dag betragter verden på.

Dokumentarfilmen Den bevægede Jord fortæller historien om en enestående revolution i renæssancens Europa. Med afsæt i Kopernikus idé får et netværk af nye naturvidenskabsmænd gennem et par århundreder vendt op og ned på alle gængse forestillinger om verdens opbygning. Tycho Brahes banebrydende opmålinger af stjernehimmelen efterfølges af Keplers påvisning af planeternes elliptiske baner, Galileis epokegørende observationer med kikkerten og fuldføres med Isaac Newtons teori om tyngdekraften. Selv siger Newton om denne bedrift: ”Har jeg skuet så vidt som det siges, er det fordi jeg har stået på skuldrene af giganter!”

Det nye verdensbillede bliver til i et skarpt opgør med den kristne kirke og skal først længe efter blive alment accepteret. I Italien bliver filosoffen Giordano Bruno brændt på bålet for sine kætterske tanker om et uendeligt univers med andre solsystemer. Senere bliver Galilei stillet for inkvisitionens domstol i Rom og idømt livsvarig husarrest. Også Tycho Brahe falder i unåde og må forlade sit observatorium Uraniborg, da et ortodokst religiøst styre under Christian d. 4 tager magten i Danmark.

Konflikten om verdensbilledet ryster hele verdensordenen og kan faktisk følges helt frem til vore dage, hvor pave Johannes Paul d. 2. først så sent som i 1992 kommer med en officiel beklagelse af processen mod Galilei.

Men ’den kopernikanske revolution’ betyder ikke bare at der etableres et nyt verdensbillede. Tycho og Galileis observationer er sammen med Keplers og Newtons matematiske love også begyndelsen til den moderne videnskabelige metode. På den måde fører renæssancens ideal om ’at lære af naturen’, og ikke blot stole på antikke forestillinger, frem til vores dages naturvidenskab.

Det er et forløb, hvor også renæssancens nye religiøse og okkulte, alkymistiske tanker overraskende nok spiller en vigtig rolle. Hidtil troede man på Aristoteles’ lære om de adskilte verdener, hvor den guddommelige himmel var uforanderlig, mens den jordiske verden var den foranderlige. Men inspireret af Platon bliver universet nu opfattet som én guddommelig helhed forbundet af ’magiske’ sammenhænge. Det påvirker den spirende naturvidenskab til den opfattelse, at både himmel og jord må kunne forstås ud fra de samme naturlove.

Tycho Brahe iagttog en ny stjerne, Stella Nova, lyse op i den himmel, som man ellers anså som evig uforanderlig. Kepler så sine love for planetsystemet som udtryk for en guddommelig matematisk orden i hele naturen. Og Newton fandt den ’okkulte’ kraft, som han søgte efter: tyngdekraften, som virker både i himmelen og på jorden.

I dag udforsker satellitter de yderste områder af solsystemet og med rumteleskoper iagttager astronomer netop det, som Giordano Bruno døde for på bålet: planeter i andre solsystemer mange lysår borte. Det begyndte alt sammen med Kopernikus’ revolutionerende idé om at anskue verden på en ny måde. Medvirkende i filmen: John Robert Christianson. Luther College, USA< Owen Gingerich, Harvard University Gorge Coyne, Vatican Observatory Patricia Fara & Simon Schaffer, University of Cambridge