SEKS ÅR MED LISSI OG MICAHEL er en stærkt bevægende dokumentarserie om den sorg og smerte, der er forbundet med at blive erklæret uegnet som forældre. Igennem mere end seks års optagelser skaber serien et indfølende og respektfulgt indblik i hverdagen hos en familie med anbragte børn. En familie, der kæmper for at holde sammen, og en familie, der konstant må se sine nederlag og mangler påpeget og fremhævet af systemet. Seks år med Lissi og Michael stiller derved også skarpt på, hvordan man som en af samfundets svagtstillede familier, skal være næsten umenneskelig stærk for at overleve med selvrespekten i behold.

Lissi har to store børn fra et tidligere forhold. Begge er anbragt uden for hjemmet. Da Lissi møder Michael skal tingene være anderledes. Drømmen om at være en rigtig familie er vakt på ny. De lykkelige omstændigheder udvikler sig imidlertid hurtigt til et mareridt, for myndighedernes øjne hviler på de to. Før Lissi og Michael kan få lov at blive en familie, må de igennem og bestå myndighedernes forældreprøve.

Da deres første fælles barn, Marc, kommer til verden, er Lissi og Michael på forhånd mistænkeliggjort som forældre på grund af Lissys belastede fortid. De først otte måneder af sit liv flyttes Marc frem og tilbage mellem forskellige institutioner og hjemmet, indtil han endeligt placeres på Glostrup Observationshjem, hvor han bor de næste par år.

Situationen tilspidses da Lissi opdager at hun er gravid igen. Nyheden kaster parret ud i deres livs dilemma. Den vordende mor er lykkelig over at mærke liv, mens Michael er ulykkelig over risikoen for også at få sit andet barn anbragt. Alligevel beslutter de at Lissi skal gennemføre graviditeten og håber trods alt på at få lov at beholde deres andet barn hjemme.

Da der endeligt, imod alles forventning, træffes beslutning om, at Lissi og Michael kan tage Daniel med hjem, bliver der iværksat en massiv indsats. Familien får dagligt besøg af en hjemmekonsulent, der fungerer som kommunens sikkerhed for, at Daniel trives, og ugentlige besøg af en familieterapeut og en sundhedsplejerske støtter de to i rollen som forældre.

På trods af den massive indsats udvikler Daniel sig ikke som han skal. Han er for langsom i sin motoriske udvikling, har ikke meget sprog og reagerer kun langsomt på kontakt. Han spiser dårligt og taber sig – et klart tegn på mistrivsel. Hjemmekonsulenten og familieterapeuten anbefaler, at Daniel kommer i en vuggestue med særlig støtte, for at han kan få mere og bedre stimulering. Lissi og Michael bliver mere og mere nervøse for at miste ham. Men heller ikke vuggestuen kan få Daniel i trives, og ingen tør længere tage ansvaret.

Hjemmekonsulenten indstiller, at han anbringes i døgnregi med intens behandling og Lissi og Michael må aflevere Daniel på det samme observationshjem, som storebror Marc bor på. Men det professionelle personale på døgninstitutionen kan heller ikke opnå den ønskede trivsel for Daniel. En psykologisk undersøgelse af Daniel, at han har en medfødt hjerneskade og er hørehæmmet. Uanset hvilket miljø, eller hos hvilken familie han var vokset op, kunne han umuligt have udviklet sig som et normalt barn.

Parrets store dreng Marc bliver efter en årrække på behandlingshjemmet placeret hos en plejefamilie. Til Lissi og Michaels store sorg, indskrænkes deres samvær med ham, for at han kan vænnes sig til sit nye liv. Desværre viser det sig efter en kort periode, at plejefamilien af personlige årsager alligevel ikke kan have ham og han sendes tilbage til behandlingshjemmet. Der er ikke længe tal på hvor mange miljøskift den nu fem-årige Marc har været udsat for.

I mange år har Lissi ikke magtet at opretholde en stabil kontakt til hendes store datter Jeanne. Det har gjort for ondt og været hende følelsesmæssigt uoverskueligt. På trods af alle nederlagene med de to mindste sønner, lykkes det Lissi at genoptage kontakte til pigen – og det viser sig at blive en stor succes og sejr for både mor og datter.