Se portrætterne af Hani, Kirsten, Anders og Daniella, som på hver deres måde viser hvordan man som borger, selv i en udgrænset position, kan bidrage med både støtte og omsorg til det menneskelige fællesskab. Det er frivilligt arbejde, når det er allermest imponerende.
Kristeligt Studenter Settlement på Vesterbro har i snart 100 år drevet et værested for bydelens borgere. I 2005 er Settlementet stadig mange Vesterbro-borgeres faste holdepunkt i tilværelsen. Se portrætterne af Hani, Kirsten, Anders og Daniella, som på hver deres måde viser hvordan man som borger, selv i en udgrænset position, kan bidrage med både støtte og omsorg til det menneskelige fællesskab. Det er frivilligt arbejde, når det er allermest imponerende.Varighed 40 minutter. Digital Betacam og DVD.
Produceret for DR TV med støtte fra Socialministeriet, Københavns Kommune, Københavns Amt, Politiken Fonden, Grosserer L.F. Foghts Fond, Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck’s Fond.
- om udstødte borgere, der er 900.000 voksne personer udenfor arbejdsmarkedet.
I disse tider dyrkes arbejdsmarkedet som det fællesskab vi alle helst vil være medlem af. Det er her tingene sker og det er her vi henter vores sociale status. Men der findes også andre fællesskaber. Nye tal viser, at over 900.000 mennesker i den arbejdsdygtige alder er udenfor arbejdsmarkedet.
I den frivillige sociale organisation, Kristeligt Studenter-Settlement på Vesterbro i København, arbejder man ud fra det princip, at det ikke kun handler om at kvalificere borgerne til at komme ind på arbejdsmarkedet, men at det er lige så vigtigt at skabe fællesskab og sammenhængskraft for de mange borgere, der ikke er på arbejdsmarkedet. Dette sker i klubaktiviteter, i miljø- og beskæftigelsesprojekterne Sidegadeprojektet og Kjøbenhavns Genbrugs-Compagni samt i indvandrerprojektet, Sultana.
I over et år har instruktøren og filmfotografen Anja Dalhoff fulgt nogle af deltagerne i disse aktiviteter. Det er der kommet nogle spændende personportrætter ud af. Portrætter, som på mange måder er øjenåbnere for betydningen og eksistensen af nogle menneskelige kvaliteter, som det efterhånden er vanskeligt at finde plads til på et meget effektivitetsplaget arbejdsmarked.
Hver på deres måde giver de portrætterede borgere et smukt billede af, hvordan man som borger selv i en udgrænset position kan bidrage med både støtte og omsorg til det samfundsmæssige fællesskab. Og dermed giver filmen samtidig et spændende indblik i betydningen af frivilligt socialt arbejde.