Produktioner:
English Version
Aldrig tidligere er der lavet en dansk film om lesbisk livsstil, sex og kultur. Her ses med hvilken mangfoldighed lesbiske lever i et af verdens mest seksuelt tolerante lande.
Jorden er ikke verdens urokkelige centrum, men derimod en planet i kredsløb om solen. Det påstår astronomen Nikolaj Kopernikus i 1543. For den kristne kirke er det en kættersk idé helt i strid med bibelens ord. Gennem de næste århundreder skal fremtrædende videnskabsmænd som Tycho Brahe, Kepler, Galilei og Newton indædt forfølge spørgsmålet om ’en jord i bevægelse’. Ud af dette skelsættende forløb opstår ikke bare et nyt verdensbillede, men også den moderne naturvidenskab.
På sin sædvanlige sobre og tankevækkende vis fortæller Anja Dalhoff historien om to moldaviske mænd, der har solgt en nyre og om to danske nyrepatienter, der begge venter desperat på en nyretransplantation.
En drama-dokumentar om at blive snydt til et liv i slaveri som tigger i Polen, som prostitueret i Moskva eller udnyttet groft som arbejdskraft i landbruget. Filmens målgruppe er unge mennesker. Den er produceret med henblik på at forebygge menneskehandel i Moldova, men bliver brugt af mange organisationer i en række lande til oplysnings- og undervisningsbrug.
De seneste år har mange europæiske lande, også Danmark, oplevet en stærk stigning i antallet af nigerianske kvinder i prostitution. Langt de fleste af disse kvinder er ofre for menneskehandel. Mange kommer til Europa efter en umenneskelig rejse over det afrikanske kontinent. Når målet er nået præsenteres de af bagmændene for en fiktiv regning på op til kr. 450.000, der promte skal betales - der er ingen anden udvej end prostitution.
En bevægende dokumentarserie om den sorg og smerte, der er forbundet med at blive erklæret uegnet som forældre. Igennem mere end seks års optagelser skaber serien et respektfuldt indblik i hverdagen hos en familie med anbragte børn.
Kristeligt Studenter Settlement på Vesterbro har i snart 100 år drevet et værested for bydelens borgere. I 2005 er Settlementet stadig mange Vesterbro-borgeres faste holdepunkt i tilværelsen. Anja Dalhoff har i sin vanlige nærværende og respektfulde stil, portrætteret nogle af Settlementets brugere.
Instruktør og filmfotograf Anja Dalhoff har fulgt det daglige liv i Fountain House i København, et tilbud til psykisk syge, der som filosofi arbejder med en slags modsat Jante-lov; Du skal vide at du er noget og at nogen har brug for dig.