Selskabet blev startet i 2003, men ejerne bag; instruktør og filmfotograf Anja Dalhoff og producer Gitte Randløv har hver især 15-20 års erfaring inden for hele spektret af dokumentarfilmproduktion. Herunder udvikling, finansiering, produktion samt co-produktion international og nationalt. De to har arbejdet sammen gennem en længere årrække, men i andre produktionsselskabers regi.
I Danish Doc Production komplimentere de to’s respektive kompetencer hinanden på yderst konstruktiv vis kreativt og administrativt. Herud over er der tilknyttet en række instruktører, med egne projekter, der søges løftet i Danish Doc Production regi. Danish Doc Production freelanceansætter, som det er almindeligt i branchen, professionel assistance til bl.a. klippeprocessen, musik og lyd.
Af samarbejdspartnere kan nævnes; Det Danske Filminstitut, DR1, DR2, TV2/Danmark, YLE - Finland, RUV – Island, NRK – Norge, Socialministeriet, Udenrigsministeriet, Undervisningsministeriet, Ministeriet for Videnskab, Sundhedsstyrelsen, samt en række private fonde.
Danish Doc Production er mellem af Producentforeningen – den danske organisation for professionelle film- og TV producenter samt European Documentary Network, (EDN).
Det er visionen at Danish Doc Production kun laver dokumentarfilm af høj kvalitet, der sætter sig fast på seerens nethinde og ikke er lige til at ryste af igen. Dette uanset om filmen handler om de svageste i vores samfund, om kulturelle fænomener eller om komplicerede videnskabelige og historiske sammenhænge. Vi insisterer på en kompromisløs tilgang til filmene, for kun på den måde kan vi opnå den kvalitet som vi kræver af os selv.
København, juli 2007.