De seneste år har mange europæiske lande, også Danmark, oplevet en stærk stigning i antallet af nigerianske kvinder i prostitution. Langt de fleste af disse kvinder er ofre for menneskehandel. Mange kommer til Europa efter en umenneskelig rejse over det afrikanske kontinent. Når målet er nået præsenteres de af bagmændene for en fiktiv regning på op til kr. 450.000, der promte skal betales - der er ingen anden udvej end prostitution.

Michelle Mildwater er opsøgende socialarbejder med et særligt talent. De nigerianske kvinder på gaderne i København er meget sky og udpræget angste for at tale, men Michelle vil de gerne tale med. Hun tilbyder rådgivning og lægehjælp, der ikke kræver papirer og personnumre.

Via Michelle møder vi Joy på 23 år, som er handlet gentagne gange inden hun landede i Kastrup Lufthavn. Papirerne bagmændene havde givet hende var falske og Joy køres direkte fra lufthavnen til Vestre Fængsel. Senere overføres hun til Sandholmlejrens afdeling for ”frihedsberøvede asylansøgere”. Men Joy søger ikke asyl, hendes forbrydelse består i at hendes papirer ikke var i orden, hun vil bare hjem. Hun har aldrig sat sine ben på dansk jord bortset fra i lufthavnen og i forskellige danske fængsler.

Her møder vi Joy, hvor hun - og ikke de kriminelle bagmænd, sidder indespærret. Joy lever også indespærret i minderne om de dybt traumatiske begivenheder, der førte hende hertil. Filmen følger Joys rejse tilbage til Nigeria og hendes møde med det kaotiske og ekstremt fattige Lagos, hvor der absolut ingen hjælp er at få med mindre man har penge. Danske myndigheder giver deporterede € 100/ kr. 750, som de fleste tvinges til at aflevere til korrupte embedsmænd i Lagos lufthavn.

Michelle kender også Anna, som hver nat lider på Københavns mørke gader. Hun fortæller om de natlige overgreb og voldtægter som prostitueret. Om hvordan hun troede, at hun skulle til Danmark som sygeplejeelev, men i stedet blev narret og snydt til prostitution, der er i diametral modsætning til hendes meget religiøse ståsted i livet. Både Anna selv og hendes familie i Nigeria er under seriøse trusler fra bagmændene, der ikke viger for hverken vold eller mord.

Anna bliver taget ved en politirazzia i København og deporteres til Nigeria. Her venter hende et liv som ”out-casted”. Et liv hvor hun må leve under jorden, hvor bagmændene er på konstant jagt efter hende for at sende hende tilbage til Europa, så hun kan betale sin gæld af.

Michelle rejser til Nigeria for at prøve at hjælpe Anna. Hun opsøger nonner og hjælpeorganisationer som måske kan gemme hende for bagmændene og hjælpe hende til en ny start i livet, men alle vender dem ryggen. Ingen penge, ingen hjælp, de € 100 Anna fik af de danske myndigheder ved udrejsen, rækker slet ikke. Også Annas familie trues og de prøver at overtale hende til at rejse tilbage, men Anna nægter: ”I will rather eat sand in Nigeria than work in the streets of Copenhagen”.

Michelle besøger de fattige landsbyer, hvor de unge kvinder kommer fra. Her bliver hun på en dag tilbudt fire pigebørn, som hun kvit og frit kan tage med hjem. Mange nigerianere er desperate og uoplyste om hvad, der venter deres pigebørn i Europa.

Det er svært at tro at virkeligheden er så gruopvækkende.