Trafficker udvalgt til film festival i Philadelphia


”TRAFFICKER” er nu udvalgt til at deltage i konkurrencen på Africa World Documentary Film Festival i Philadelphia, USA – februar 2016. Festivalen går videre til Barbados, Cameroon, Ghana, Jamaica, Nigeria, Sydafrika, Trinidad, Tobago og London.

40 udvalgte film vil deltage, alle med temaer om Afrika. Yderligere information om festivalen kan ses på festivalens hjemmeside.

I lyset af Revolutionen i Kulturhus Gimle


Onsdag den 6. januar blev filmen vist i Gimle:Dox, Kulturhus Gimle, Føllenslev, Vestsjælland.
Cafeen åbnede kl 18:00 med sandwich og kage, filmen blev vist kl. 19:00. Salen var fuld.

Efter filmen var der cafédebat mellem filminstruktørerne og et oplagt, spørge- og diskussionslystent publikum.