Føtalt Alkoholsyndrom

Føtalt Alkoholsyndrom

De alkoholskadede børn har en række symptomer og træk til fælles og de har brug for særlig omsorg og behandling. FAS kan resultere I følgende symptomer:

  • Hyperaktivitet og manglende koncentrationsevne.
  • Manglende dømmekraft. F.eks. har de problemer med at tage ved lære af egne erfaringer, ligesom de har problemer med at vurdere andre menneskers signaler og adfærd.
  • Umoden adfærd og ringe impuls styring. Problemer med forståelse af abstrakte begreber f.eks. matematik, tid og penge.
  • Problemer med hukommelse. Retardering i intelligens og social indlæring.

Udover de psykiske, ”mere usynlige” problemstillinger kan børn med FAS også fødes med fysiske defekter såsom hjerteproblemer, nyreproblemer, anderledes struktur i hjernen, syns og høreproblemer, og usædvanlige ansigtstræk. De karakteriseres ved at have lavtsiddende ører, tynd overlæbe, kort næse, ingen spalte imellem næse og mund og et lille hoved.

Børn med FAS er født uden filter overfor sanseindtryk f.eks. kan lyde, der for normale mennesker ikke er noget problem, påvirke folk med Føtalt alkoholsyndrom meget kraftigt og give angst og ubehag. De er ekstremt sårbare og sarte.

En amerikansk undersøgelse fra år 2000 foretaget af Anne Streissguth (Dr. i psykiatri) viser, at der blandt folk med FAS, er hyppige forekomster af afbrudte skoleforløb, problemer med seksualitet og upassende adfærd, problemer med stoffer og alkohol samt en selvmordsrate på 25%.

Man ser også, at der er en del unge med FAS, der udsættes for overgreb og krænkelser, da de ikke altid forstår de signaler, som kan vise, at relationen er negativ. Det er bl.a. medvirkende til, at mange med FAS oplever svære depressioner og psykisk ustabilitet.

Mennesker med diagnosen Føtalt alkoholsyndrom er ensomme og lever med følelsen af at være marginaliserede fra de sociale fællesskaber. De har sjældent nære relationer og venskaber, og føler sig generelt isolerede og sat udenfor.

[su_vimeo url=”https://vimeo.com/148605588″]

Cecilie “Sårbare Sjæle”

Cecilie er 20 år gammel og født af en grønlandsk mor.
Cecilie er nu blevet 20 år og bor i et bofællesskab på Præstø for fysisk og psykisk udviklingshæmmede. Hun kan ikke varetage et normalt arbejde, da hun meget let bliver stresset og ukoncentreret. Hun kan højst arbejde 3 timer ad gangen. Kommunen og hendes sagsbehandler har ikke fundet den rigtige beskæftigelse til Cecilie. Først skulle hun i almindelig arbejdsprøvning og da det ikke fungerede, sendte de hende ud på et værksted for udviklingshæmmede af meget svær grad. Resultatet blev at, Cecilie tilbragte et år i ensomhed. Brugte tiden på Facebook og var altid alene på sit værelse . Efter det startede hun på en specialskole for handicappede hvor hun nu er i uddannelse. Dagene går med at vise videoer, lave mad og andre beskæftigelsestiltag, der ikke fører til nogle konkrete mål. Cecilie føler ingen udfordring og længes efter et normalt liv.

Cecilies historie viser problemerne for unge med FAS, hvis de ikke mødes med forståelse, og ikke kan passe ind i de ”normale” normer. Ligesom andre unge med FAS har Cecilie et usynligt handicap og svæver et sted imellem at være normal og handicappet.

Filmen følger Cecilies kamp for at finde et sted hvor hun kan føle sig accepteret, glad og med et indhold i dagligdagen. Filmen følger Cecilie med på en rejse til Grønland, hvor hun møder sin biologiske familie – mormor, moster, fætre og kusiner. Cecilie har et stort ønske om at kende sine rødder og vide mere om sin mor. Cecilie føler selv at hun hører til i Grønland og at hun der elskes for den person som hun er og ikke fordi hun har et handicap. I Cecilies historie indgår krydsklip fra hendes barndom. Dels fra da hun var helt lille og kæmpede med symptomer efter morens misbrug af stoffer og alkohol og dels fra hendes ophold i en plejefamilie og hendes skolestart som 7-årig. Cecilie er en meget sensitiv og udtryksfuld pige, som berører publikum, når hun oprigtigt og åbent udfolder sit liv foran kameraet.

Jonas “Sårbare Sjæle”

JONAS 19 år født af en misbrugende mor fra Rumænien. Bor på et opholdssted i Hjørring med unge, der har forskellige handicaps. Jonas blev adopteret som 1-årig fra Rumænien og var stærkt skadet både fysisk og psykisk. Han blev opereret for hul i ganen og det viste sig senere, at han var næsten døv. Takket være en fantastisk indsats fra hans adoptivfamilie er det lykkedes Jonas at få et godt liv. Han har fået et skåne job i Super Best . I butikken kender de til hans problem og han mødes med accept og forståelse. Ligeledes følger filmen Jonas på hans bosted i Hjørring, hvor varme og humoristiske situationer opstår med de andre beboere. Jonas ses bl.a. med sin ven Dion, der også lider af føtalt alkoholsyndrom. De to tilbringer stunder på sofaen, hvor de reflekterer over deres liv med medfødte alkoholskader.

Jonas kæmper en indædt kamp for at leve et normalt liv og i filmen følger vi hans indsats omkring at få et kørekort, hvilket til sidst lykkes.

Da filmens optagelsestid strækker sig over næsten to år, tegner der sig en tydelig udvikling fremad i hans personlighed, kunnen og bevidsthed.